Referat af bestyrelsesmøde nr. 85
Gedevasevang den 13. august 2026 kl. 15.00.
Til stede var bestyrelsesmedlemmerne
Birte Jakobsen, Niels Jørgen Brandt, Ole Bondo Christensen, Bente Korndal,
Arne Ziegler. Robert Mørck
Afbud fra Liselotte Ortving
I øvrigt: Referent Jytte Krohn
Ad. pkt. 1: Godkendelse af referat nr. 84:
Godkendt
Ad. pkt. 2: Meddelelser fra formand og medlemmer:
Birte Jakobsen redegjorde for de mange udfordringer, der har været/er mht. til
adgangen til lederens/regnskabschefens PC indeholdende de mange konti,
der vedrører driften af Gedevasevang. Der kræves legitimation, som nu efter
genvordigheder er godkendt, og efterhånden er forholdet til bank gået i orden,
og adgangen til lønsystem og senest til digitalpost, så vi kan modtage post fra
bl.a. SKAT. Vi skulle også have adgang til lønsystemet, bogholderi og senest
eventsystemet. Næste udfordring bliver at få klarhed over boligregnskabet,
Der har været problemer mht. at få foretaget ind- og fraflytningssyn samt få
udarbejdet skriftlig synsrapport. Dette har bevirket, at vi i nogle tilfælde ikke
har overholdt tidsfrister. Seneste opgave bliver at få et overblik over
vedligeholdelseskontiene.
I henhold til samarbejdsaftalen med kommunen har der været afholdt møder:
Vi har haft besøg af demenskonsulenten og vi har haft første arrangement,
som havde en fin tilslutning. På grund af sommerferier m.m er mødet med
hjemmeplejen udsat til efter ferien. Hvorimod mødet med lederen af
genoptræning ikke var en succes. Lederen afviste at have ressourcer tilør
opstart af forebyggelse/vedligeholdelse træning. Vi ønskede at 1
fysioterapeut samt 1 faldsygeplejerske deltog i opstarten (2X1 time. Vi har
efterfølgende rettet henvendelse til forvaltningen. – Arbejdet indstillet til vi har
hørt fra forvaltningen.
Da Sven Antik er udtrådt af beboerrepræsentationen er kontakten til
servicepersonalet overgået til Arne Ziegler. – Aftale om lukning af centeret på
er plads.
Niels Jørgen Brandt spurgte til bestyrelsesforsikringen. Der er blevet tegnet
en bestyrelsesforsikring, udgift ca. kr, 3000.
Arne Ziegler: Opslaget om køkkenleder på Jobindex har resulteret i 10
ansøgninger, hvoraf 3 er udvalgt til ansættelsessamtale den 20. august. I
ansættelsesudvalget sidder: Birte J., Arne Z. samt en repræsentant for
køkkenet.
Arne Ziegler: Aktivitetsudvalget, der er beskrevet i vedtægterne er ændret.
Oplægget blev godkendt af bestyrelsen.
Ad. pkt. 3: Halvårsregnskab 2026:
Vi har anmodet revisoren om et halvårsregnskab, men dette har ikke været
muligt at få udarbejdet pga. Sommerferie. Men Revisor Hans Peter Hartzberg
har udarbejdet et notat, hvor han gør opmærksom på: Der er i forhold til
samme periode sidste år er et indestående på plus kr. 800.000. Ligeledes
skriver han: det ser ud til at udgifterne holdes nogenlunde som de skal (der er
ingen områder hvor det ser ud til at være højere end sidste år 30/6) og
banksaldoen er højere end 31/12 2025.
Vi har flere bankkonti, men de fleste ind-/udbetalinger foretages fra en konto,
hvorfor vi i den kommende tid vil tilpasse de enkelte konti til de faktiske
forhold.
Det nye kasseapparat introduceres på mandag, IT-mand, Frederik, er tilkaldt,
Der har været problemer ved brug af Dankort, men dette SKAL kunne
anvendes. Det bliver introduceret for superbrugere: Karina og Sofia fra
køkkenet samt frivillige. Firmaet ”Loving Loyality” yder online support,
salgsrapporter sendes til revisor.
H.P.H. anmodes om en tidsfrist for, hvornår han er klar med et
halvårsregnskab og inviteres til et bestyrelsesmøde.
Ad. pkt. 4: Opdeling af Gedevasevang:
I udvalget sidder Arne Ziegler, Niels Jørgen Brandt, Bente Korndal og Birte
Jakobsen.
Arne Ziegler redegjorde for overvejelser og forhandlinger. Der er indledt
forhandlinger med et professionelt boligselskab. Inden der arbejdes videre
ønsker arbejdsgruppen bestyrelsens accept. Herefter skal der rettes
henvendelse til Landsbyggefonden m.fl. – I tilfælde af overdragelse skal der
oprettes en fordelingsnøgle for hhv. boliger og aktivitetscenter.
Ad pkt. 5: Oplæg fra Arne Ziegler, Oplæg til forretningsorden.
Der var forslag til rettelser, oplægget godkendtes med ændringer. Det er i ny
udgave fremsendt til bestyrelsen.
Ad. pkt. 6: Stillingsopslag – Centerleder:
I ansættelsesudvalget sidder: Birte J., Arne Z., Robert M., samt den nye
køkkenleder.
Stillingsbeskrivelsen var til gennemsyn/læsning i bestyrelsen og blev
godkendt med rettelser.
Opslaget bringes på Jobindex under afsnittet STEPSTONE, som er henvendt
til ledere samt på Gedevasevangs hjemmeside, stillingen opslås som en
fuldtidsstilling.
Ad. pkt. 7: Fastsættelse af nyt mødetidspunkt:
Torsdag den 8. oktober kl. 14.00
Ad. okt. 8: Eventuelt:
Birte Jakobsen har haft en samtale med Fællesskabsguiden. Der ligger
introduktionskort med information og telefonnummer i receptionen på
Gedevasevang
Der vil blive udlejning af lokale til et vin- og tapasarrangement
Gedevasevang er kun involveret mht. Lokaleudlejning.
Ad. Pkt. 9: Lukket punkt
Jytte Krohn
